Spring til indhold

Boopgørelse

Senest opdateret: juni 2026

Det centrale dokument der opgør boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter i boperioden, samt hvordan arven fordeles. Skal indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Boopgørelsen er dødsboets endelige regnskab. Den samler boets aktiver og passiver, alle indtægter og udgifter i boperioden, og viser, hvordan arven fordeles mellem arvingerne. Den danner også grundlag for, at Skattestyrelsen kan beregne boafgift.

Opgørelsen tager udgangspunkt i en valgt skæringsdag, som ved privat skifte ikke må ligge mere end 12 måneder efter dødsfaldet. Frem til skæringsdagen medregnes boets renter, husleje, forsikringer og andre løbende poster.

Den færdige boopgørelse skal sendes til skifteretten og Skattestyrelsen senest 15 måneder efter dødsfaldet, og alle arvinger skal godkende den. Når den er godkendt og boafgiften betalt, kan boet afsluttes og arven udbetales.

Eksempel

Et bo har en skæringsdag 10 måneder efter dødsfaldet. Boopgørelsen viser aktiver for 1,8 mio. kr., gæld og boomkostninger for 300.000 kr., og en arv til fordeling på 1,5 mio. kr. mellem to børn. Hvert barn arver 750.000 kr., hvorfra boafgiften trækkes, før beløbet udbetales.

Spørgsmål og svar

Hvornår skal boopgørelsen være færdig?

Ved privat skifte skal boopgørelsen indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet. Skæringsdagen, som opgørelsen regnes frem til, må højst ligge 12 måneder efter dødsdagen. Begge frister fremgår typisk af skifteretsattesten.

Hvem skal godkende boopgørelsen?

Alle arvinger skal godkende og underskrive boopgørelsen, før den indsendes. Derefter gennemgår skifteretten og Skattestyrelsen den. Først når den er godkendt og boafgiften betalt, kan arven udbetales og boet afsluttes.

Relaterede begreber

Kilder

Skal I selv igennem et privat skifte?

PrivatSkifteGuide fører jer trin for trin gennem alle 9 faser, med frister, tjeklister og personlige hints.

Se guiden