Den længstlevende ægtefælle kan vælge at udskyde skiftet og beholde formuen. Skiftet sker først når længstlevende selv dør eller ønsker det. Kræver børnenes samtykke ved særbørn.
Uskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle overtager hele fællesboet og venter med at skifte, altså fordele arven, til senere. Det giver ro og økonomisk tryghed i en svær tid, fordi man ikke skal sælge hjemmet eller dele formuen med det samme.
Er der kun fællesbørn, kan længstlevende som udgangspunkt sidde i uskiftet bo uden videre. Er der særbørn, altså afdødes børn med en anden end den efterlevende, skal hvert særbarn give samtykke. Uden samtykke skal den del af arven skiftes nu.
Uskiftet bo har også ulemper. Gælden følger med, længstlevende må ikke misbruge formuen ved fx at give urimeligt store gaver, og når boet til sidst skiftes, sker det efter de regler, der gælder på det tidspunkt.
| Fordele | Ulemper |
|---|---|
| Længstlevende kan blive boende og udskyde skiftet | Afdødes gæld følger med over på længstlevende |
| Arven skal ikke udbetales til børnene nu | Formuen må ikke misbruges, fx på urimeligt store gaver |
| Økonomisk ro i en svær tid | Ved særbørn kræves samtykke fra hvert særbarn |
Eksempel
En mand dør og efterlader sin ægtefælle, deres to fælles børn og et hus uden væsentlig gæld. Hustruen vil gerne blive boende og slipper for at udbetale børnenes arv nu. Da der kun er fællesbørn, kan hun vælge uskiftet bo og udskyde skiftet, til hun selv dør eller ønsker at skifte.