Privat skiftefra A til Å.

Den myndighed som dødsfaldet anmeldes til, og som registrerer det og tager stilling til begravelse eller bisættelse. Det er som regel sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes bopælssogn, uanset om afdøde var medlem af folkekirken.

Skifteformen hvor skifteretten udpeger en bobestyrer, typisk en advokat, der afvikler boet på arvingernes vegne. Bruges ved uenighed, hvis boet er insolvent, eller hvis arvingerne selv ønsker det. Bobestyrerens honorar betales af boet.

Den enkleste skifteform, hvor et lille bo udlægges direkte til de nærmeste efterladte uden et egentligt skifte. I 2026 kan boudlæg bruges, når boets værdier ikke overstiger 55.000 kr. efter fradrag for blandt andet rimelige begravelsesudgifter.

En lettere udgave af privat skifte, hvor arvingerne slipper for at lave og indsende en egentlig boopgørelse til skifteret og Skattestyrelsen. Bruges i mindre, ukomplicerede boer, hvor betingelserne er opfyldt.

Den skifteform hvor arvingerne selv fordeler boet uden en bobestyrer. Kræver at boet er solvent, at alle arvinger er enige, og at mindst én arving bor i Danmark.

Den afdeling af byretten, der behandler dødsboer. Det er skifteretten i afdødes retskreds, altså der hvor afdøde boede, som I skal kontakte og høre fra under skiftet.

Den længstlevende ægtefælle kan vælge at udskyde skiftet og beholde formuen. Skiftet sker først når længstlevende selv dør eller ønsker det. Kræver børnenes samtykke ved særbørn.

Det centrale dokument der opgør boets aktiver, passiver, indtægter og udgifter i boperioden, samt hvordan arven fordeles. Skal indsendes til skifteretten senest 15 måneder efter dødsfaldet.

Et landsdækkende register hos domstolene, hvor blandt andet alle notartestamenter er registreret. Skifteretten slår automatisk op i registret ved et dødsfald for at se, om afdøde har oprettet testamente.

Det lægelige dokument, der bekræfter dødsfaldet og dødsårsagen. Udstedes af den læge, der konstaterer dødsfaldet, eller af hospitalet, og er en forudsætning for begravelse og for, at skiftet kan gå i gang.

Skriftlig bemyndigelse, hvor de øvrige arvinger giver én person, kontaktpersonen, ret til at handle på deres vegne over for skifteret, banker og myndigheder. Skal underskrives af alle arvinger.

Arvingernes bevis for retten til at handle på boets vegne. Udstedes af skifteretten efter at privat skifte er bevilliget. Fremvises til banker, forsikringsselskaber og myndigheder.

Arvingernes erklæring til skifteretten om, at boet er solvent, altså at aktiverne overstiger gælden. Underskrives af alle arvinger og er en forudsætning for privat skifte.

Afdødes skriftlige sidste vilje om, hvordan arven skal fordeles. Et testamente kan ændre den fordeling, arveloven ellers fastsætter, men kan ikke tilsidesætte tvangsarven til ægtefælle og børn.

En aftale mellem ægtefæller om, at hele eller dele af formuen skal være særeje i stedet for fælleseje. Den skal tinglyses i Personbogen for at være gyldig og har betydning for, hvordan boet deles ved død.

Opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Danner grundlag for den endelige boopgørelse.

Den rækkefølge, arven fordeles i efter loven, når der ikke er testamente. Ægtefællen arver altid, og derudover arver de tre arveklasser efter tur: først livsarvinger, så forældre og søskende, og til sidst bedsteforældre og deres børn.

Den, der modtager arv, enten efter loven eller efter et testamente. Ægtefælle og livsarvinger, altså børn og deres efterkommere, er tvangsarvinger og kan ikke gøres helt arveløse.

Den del af arven, som afdøde frit kan bestemme over i et testamente. Friarven udgør 3/4 af arvelodden, mens den sidste fjerdedel er tvangsarv til ægtefælle og livsarvinger.

Børn, som ægtefællerne har sammen. Til forskel fra særbørn kræver fællesbørn ikke samtykke, for at den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Den arving, der via fuldmagt fra de øvrige arvinger står for den daglige kontakt med skifteret, banker og myndigheder. Rollen er frivillig, men gør et bo med flere arvinger langt lettere at håndtere.

Én, der har et pengekrav mod afdøde eller boet. Kreditorer skal anmelde deres krav inden for proklamafristen på 8 uger, ellers bortfalder kravet som hovedregel. Det kaldes præklusion.

De arvinger, der kun betaler 15 % i boafgift, uden tillægsboafgift. Det er blandt andre afdødes børn, stedbørn og deres efterkommere, forældre, en samlever gennem mindst 2 år samt afdødes barns ægtefælle.

Børn, som kun den ene ægtefælle er forælder til, altså ikke parrets fælles børn. Særbørn har en særlig rolle ved uskiftet bo, fordi de skal give samtykke, før den længstlevende kan sidde i uskiftet bo med deres del af arven.

Den del af arven, som ægtefælle og livsarvinger har krav på efter loven, uanset hvad et testamente siger. Tvangsarven udgør 1/4 af arvelodden, mens de resterende 3/4 er friarv, som afdøde frit kan testere over.

En juridisk ordning, hvor en værge handler på vegne af en person, der ikke selv kan, for eksempel et mindreårigt barn eller en voksen med nedsat handleevne. En arving under værgemål kræver særlig håndtering i boet.

Afgift på arv der beregnes af Skattestyrelsen. Størrelsen afhænger af arvingernes relation til afdøde, og af bundfradraget. Betales af boet, ikke den enkelte arving.

Det beløb af arven, der er fritaget for boafgift. I 2026 er bundfradraget 392.300 kr. pr. bo. Beløbet reguleres hvert år, og den aktuelle sats står på skat.dk.

Den almindelige formueordning mellem ægtefæller, hvor begge som udgangspunkt har krav på halvdelen ved skilsmisse eller død. Fælleseje gælder alt, der ikke er gjort til særeje ved en ægtepagt.

Afgift på større gaver givet, mens giveren er i live. I 2026 kan man give nære familiemedlemmer op til 80.600 kr. afgiftsfrit pr. år. Af beløb derover betales 15 % i gaveafgift.

Et bo, hvor gælden overstiger aktiverne. Et insolvent bo kan ikke skiftes privat. Skifteretten henviser i stedet til behandling ved en bobestyrer, så gælden fordeles korrekt mellem kreditorerne.

Det gebyr, der betales til skifteretten for at få et dødsbo behandlet. Ved privat skifte er retsafgiften 1.500 kr., og der kommer yderligere 9.000 kr., hvis arven i boopgørelsen overstiger 1,5 mio. kr.

Et bo, hvor aktiverne, altså det afdøde ejede, er større end passiverne, altså gælden. At boet er solvent, er en forudsætning for privat skifte.

Formue, der ikke deles ved skilsmisse eller død, men tilhører den ene ægtefælle alene. Særeje kræver en ægtepagt og påvirker, hvad der indgår i boet ved et dødsfald.

En ekstra afgift på 25 %, som arvinger uden for den nære familie betaler oven i de 15 % boafgift. Bundfradraget gælder kun boafgiften, ikke tillægsboafgiften, og samlet bliver afgiften op mod cirka 36,25 %.

Offentlig meddelelse i Statstidende om at afdødes kreditorer skal anmelde deres krav inden for 8 uger. Indrykkes af skifteretten, typisk 1-2 måneder efter dødsfaldet.

Den retsvirkning, at en kreditor, der ikke anmelder sit krav inden for proklamafristen, mister retten til betaling fra boet. Visse krav, blandt andet pantesikrede og bestemte offentlige krav, er undtaget.

De 8 uger efter et proklama, hvor afdødes kreditorer skal anmelde deres krav. Fristen regnes fra den dag, proklamaet offentliggøres i Statstidende. Anmeldes et krav ikke i tide, bortfalder det som hovedregel.

Den dag, boet gøres endeligt op pr. i boopgørelsen. Ved privat skifte må skæringsdagen højst ligge 12 måneder, altså på 1-årsdagen, efter dødsfaldet. Værdier og gæld opgøres, som de er på denne dag.

Det officielle danske kundgørelsesorgan, hvor blandt andet proklama i dødsboer offentliggøres. Det er her, fristen på 8 uger for kreditorer begynder at løbe. Tilgængeligt gratis på statstidende.dk.

Officiel registrering af rettigheder over fast ejendom i Tingbogen på tinglysning.dk. Ved arv af fast ejendom skal arvingernes adkomst tinglyses, og der betales en tinglysningsafgift.