Den del af arven, som ægtefælle og livsarvinger har krav på efter loven, uanset hvad et testamente siger. Tvangsarven udgør 1/4 af arvelodden, mens de resterende 3/4 er friarv, som afdøde frit kan testere over.
Tvangsarven sikrer, at de nærmeste ikke kan gøres helt arveløse. Ægtefælle og livsarvinger, altså børn og deres efterkommere, har krav på tvangsarv. Den udgør en fjerdedel af den arvelod, de ellers ville få efter loven.
De resterende tre fjerdedele kaldes friarv. Over dem kan afdøde bestemme frit ved testamente, for eksempel begunstige en samlever, et bestemt barn eller en velgørende organisation.
Afdøde kan i et testamente begrænse hvert barns tvangsarv til et fast maksimumbeløb. I 2026 er grænsen 1.580.000 kr. pr. barn. Det kan bruges til at give ét barn en større del af friarven, uden at de øvrige børn helt mister deres tvangsarv.
| Del | Andel | Hvem bestemmer |
|---|---|---|
| Tvangsarv | 1/4 | Loven, kan ikke fratages ægtefælle og børn |
| Friarv | 3/4 | Afdøde, frit via testamente |